Om Mig & Familien

Jeg hedder Bibi, er årgang 1990, gift med Jonas og sammen har vi Alexander fra 2018 og Emilia fra 2021. Vi bor i Sejlflod, ved Storvorde, og vi har et hjem der emmer af liv, plads og rum (selv med vores kun 120 kvm) og ikke mindst en god følelse af “hjemlighed”. Vi har en sød familiehund, Tino og en skildpadde, Donatello, der har sit eget udendørs område. Jeg har en passion for heste, hvor jeg tager i stalden min fritid og ind imellem også har børnene med. Generelt, har jeg en stor forkærlighed for udendørsaktiviteter, hvilket også afspejler sig i vores dagligdag.

Jeg er meget optaget af læringsmiljøer i alle afskygninger. Her elsker jeg at udforske de områder der stimulere til bevægelse og kreativ leg, såvel som de områder der indbyder til fordybelse og ro til nervesystemet. Dette er også noget jeg efterstræber i vores hjem, for såvel mine egne børn, som for børnene i pasning. Dertil er vores have 100% indrettet i børnehøjde, der skaber rum for at børn kan være her.

Jeg er generelt meget optaget af børneliv, familieliv og jeg elsker at lade mig inspirere indenfor dette med leg og nærvær.

Det Ifavnske koncept føler jeg mig meget inspireret af, hvor jeg spejler mig meget i hvordan jeg er som person. Det handler i høj grad om blid opdragelse, nærvær, kontakt, tilknytning, forståelse og at lytte til barnet, og ikke mindst, at yde omsorg, forståelse og anerkendelse. Læs mere om konceptet på www.ifavndanmark.dk

Nogle af mine stærkeste egenskaber, er at jeg er rigtig god til at mentalisere, er meget empatisk og nærværende. Dertil har jeg en livlig fantasi, som gør at jeg har nemt ved at indleve mig i lege og aktiviteter, men samtidig er god til at lytte og lade børnene være med til at vise vejen og sætte dagsordenen.

Jeg har en baggrund inden for detailhandlen, med international virksomhedskommunikation, ledelse og været uddannelses- og oplæringsansvarlig.
Derudover er jeg uddannet gennem Dansk Rideforbund som ridetræner på niveau 2. Her har jeg arbejdet meget med aldersrelateret træningskonceptet, Riders Fitness konceptet og med bevægeapparatet og dens motorik. I min fritid underviser jeg, er en del af et team og har egne avlsheste.

Tino

Marius

Heste & Føl

Tino

Nærvær og oplevelser

Heste & Føl