Om Sejlflod Privat pasning v. Bibse
Naturen er mit favorit-læringsrum, hvor vi gerne opholder os og jeg har en stor forkærlighed for dyreliv, hvilket vores hjem og liv bære meget præg af. I tillæg med at mit fokus er meget på verdenen omkring os, skaber jeg forbindelser på sprogtilegnelse, grov- og finmotorik, og sociale færdigheder, hvor jeg altid har små projekter og forløb som spejles i dette. Vi er derfor ofte ude eller tager elementer udefra med ind.
Vores hjem er et åbent og indbydende hus, hvor der er god plads og børnene kan færdes trygt. Her er huset indrettet efter børn, hvor der er legetøj tilgængeligt, god plads til leg og bevægelse, meget lys, og en hjemlig varme. Jeg praktisere, at børnene har mulighed for at lærer at færdes i forskellige områder af huset, heriblandt at være med og en del af madlavning i køkkenet, at være på badeværelset, og ved indgangsområdet, hvor børnene lærer at administrere deres udetøj.
Jeg elsker at lave aktiviteter – især i køkkenet, hvor jeg ofte har børnene med. Her bruger vi meget tid og fordybelse til at være kreative på forskellig vis. Vi har gode rammer for at bruge køkkenfaciliteter, har redskaber der er tilpasset til børn og bruger vores forskellige sanser, som alt i køkkenet kan tilbyde.
Vi bruger gerne tid på open-end lege og legetøj. Direkte oversat betyder open ended, åben sluttet, hvilket vil sige at legen ikke har nogen bestemt slutresultet, facit eller afslutning. På denne måde, bliver legen uden begrænsninger og indbyder til fantasi, udvikling og kreativitet. Det er derfor en fri leg og har utallige muligheder og er en sjov måde at lege sig til udvikling.
Tilknytning er en meget stor del, hvor jeg ser at det er vigtigt for alle, alt man føler sig tryg. Denne tryghed er med til at skabe trivsel, og dermed grundlag for læring og dannelse. Alle er faktorer, der giver positiv udvikling, hvilket jeg er meget optaget af. Ved succesfuld tilknytningen er det altid gensidig mellem hinanden. Jeg har altid haft en form for magnet på børn, og denne tilknytning har altid været noget jeg har været god til at fornemme.
Følg os på Facebook, Sejlflod privatpasning v. Bibse, og se mere om stedet hér er noget for jer!